Galleri / Juleshow 2014

Juleshow 2014

Den 14. december afholdte Møllebakkens Rideklub juleshow. Der kom overraskende mange ryttere og deres familie. Det blev redet kvadrille, hvor 12 nissepiger var fælles om at koordinere et symmetrisk program ledet af deres træner, Joan Thysbjerg.
Der blev redet Lusia, hvor rytterne havde levendelys og ponyerne var flot flettet. Så blev der sunget julesange, hvor de mindre ryttere var inde og ride, mens de større piger hjalp til med at synge. Foruden nissepigerne, var Marie og hendes shetlandspony i en flot pyntet hestevogn, hvor nogle af de mindste nissepiger sang med.
Der blev også vist voltigering i julens tegn, hvor hesten havde fået de rødepailletter omkring underlaget, der matchede til børenes nissehuer. Både piger og drenge udførte en flot opvisning, samt afslutningsvis hjalp tilskuerne til en prøvetur.
Der blev spillet julebanko i cafeteriet med æbleskiver og gløgg til alle. Så dansede alle om juletræet og dannede to meget store kæder omkring det kæmpe juletræ. Tilslut blev der kaldt på julemanden, der kom i fuld galop i hestevogn med julekonen, julemanden og ej at forglemme godteposerne. Gældelig jul til alle og tak for en fantastisk dag med godt og vel 150 mennesker, der alle ønskede at dele denne oplevelse med deres venner og familie.
Møllebakkens Rideklub | Præstemarksvej 4, 4241 Vemmelev - Denmark | mbrk.rideklub@gmail.com